Vedtægter for Hvidovre Marchforening
§1 Navn og hjemsted
A. Foreningens navn er Hvidovre Marchforening.
B. Foreningen er hjemmehørende i Hvidovre Kommune.
C. Foreningen er stiftet den 19. oktober 1975
D. Foreningens adresse er formandens.
§2 Formål
A. Foreningens formål er, at fremme kendskabet til og
interessen for gangsport og at arbejde for dette formål ved blandt andet at
deltage i nationale og internationale marcher og stævner og at tilrettelægge og
afholde marcher og træningsture.
§3 Organisatoriske forhold
A. Foreningen er upolitisk
B. Foreningen er tilsluttet Dansk Atletik Forbund
C. Foreningen kan, uden ændringer i nærværende vedtægter,
tilsluttesen eller flere hovedorganisationer af gangsportsforeninger.
Sådanne tilslutninger skal dog godkendes af den førstkommende
ordinære eller ekstraordinære generalforsamling.
§4 Medlemskab
A. Som medlem kan optages familier, herunder børn og unge
under 18 år, og enkeltpersoner. For at kunne opnå familiemedlemsskab kræves
fælles bopæl.
B. Indmeldelse i Hvidovre Marchforening sker til formand
eller kasserer
C. Som medlem i foreningen påtager man sig forpligtelse til
at betale, det til enhver tid fastsatte kontingent, i tiden indtil man eventuelt
senere melder sig ud.
D. Man har ikke videregående forpligtelser og kan ikke
afkræves større beløb af foreningens kreditorer, hvis foreningen kommer i
økonomiske vanskeligheder.
§5 Bestyrelse
A. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af formand,
næstformand, kasserer, sekretær og mindst 1 bestyrelsesmedlem
B. Formand og sekretær vælges på lige årstal. Næstformand og
kasserer og 1. bestyrelsesmedlem vælges på ulige årstal.
C. Formand, næstformand, kasserer, sekretær og 1.
bestyrelsesmedlem vælges for 2 år. Eventuelle øvrige bestyrelsesmedlemmer for 1
år. Genvalg kan finde sted.
D. Der vælges hvert år 2 suppleanter. Genvalg kan finde
sted.
E. Foreningen tegnes af formand og kasserer i forening.
F. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden
og fører protokol over forhandlingerne og de af bestyrelsen trufne
beslutninger.
Protokollen underskrives af de deltagende
bestyrelsesmedlemmer.
G. Bestyrelsen er berettiget til, under ansvar overfor
generalforsamlingen, i fornødent omfang at engagere lønnet medhjælp (f. eks. Advokat)
i sager, hvor det skønnes nødvendigt.
Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte
udvalg, der kan bestå af medlemmer uden for bestyrelsen.
H. Bestyrelsen foranlediger tegning og vedligeholdelse af nødvendige
forsikringer.
I. Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil i enhver
henseende, såvel over for offentlig myndighed som over for private.
J. Bestyrelsen råder over foreningens midler i overensstemmelse
med vedtægterne og de på generalforsamlingen trufne beslutninger.
K. Bestyrelsesmøder afholdes så ofte formanden finder det
nødvendigt, eller når et flertal af bestyrelsens medlemmer forlanger det.
L. Formanden eller, i dennes fravær, næstformanden, leder
bestyrelsesmøderne og har i tilfælde af stemmelighed en afgørende stemme.
M. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af
bestyrelsesmedlemmerne er til stede.
§6 Revision
A. Foreningens regnskab revideres af 2 revisorer, hvoraf 1
bør være regnskabskyndig.
B. 1 revisor vælges på lige årstal og 1 revisor vælges på
ulige årstal.
C. Der vælges hvert år 1 revisorsuppleant.
D. Revisorer vælges for 2 år og suppleanten for 1 år.
Genvalg kan finde sted.
E. Revisorerne tilrettelægger selv deres arbejde og aflægger
beretning til bestyrelsen.
F. Revisorerne har ret til at foretage uanmeldt kasseeftersyn.
§7 Generalforsamling
A. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, kun
den kan ændre eller ophæve vedtægterne.
B Foreningen afholder generalforsamling hvert år inden den
15. april
C Indkaldelse finder sted med 3 ugers varsel, skriftligt
eller ved bekendtgørelse i medlemsbladet.
Indkaldelsen skal indeholde meddelelse om dagsordenen.
D På hver ordinær generalforsamling skal følgende punkter
behandles.
1. Valg af dirigent
2. Valg af
stemmetællere
3. Formandens beretning
4. Forelæggelse af
det reviderede regnskab
5. Behandling af indkomne forslag. Forslag skal være
formanden i hænde skriftligt senest 14 dage før.
6. Fastsættelse af kontingent:
A Familiekontingent
B Enkeltkontingent
7. Valg af bestyrelse
A Formand
(lige årstal)
B
Næstformand (ulige årstal)
C Kasserer (ulige årstal)
D
Sekretær (lige årstal)
E
Mindst 1 bestyrelsesmedlem (jvf. § 5, stk. B + C)
8. Valg
af 2 bestyrelsessuppleanter
Ad. punkt
7 og 8
A.
Alle valg skal ske inden for medlemmernes rækker.
Medlemmer under 18 år kan ikke indvælges
Alle
valg kræver 6 måneders forudgående medlemskab
B. Bestyrelsesmedlemmer i andre foreninger
er ikke valgbare
9. Valg af revisorer og 1 revisorsuppleant.
10. Eventuelt
E. Generalforsamlingen er lovlig ved det fremmødte antal
medlemmer og enhver vedtagelse ved simpelt stemmeflertal, vedtægtsændringer dog med 2/3
af de fremmødte stemmer.
F. Familiemedlemsskab giver ret til 2 stemmer, og det er en
forudsætning at kontingentet er indbetalt inden udgangen af januar. Børn og
unge under 18 år har dog ingen stemmeret.
G. Stemmeret opnås efter 3 på hinanden følgende måneders medlemskab.
H. Der kan stemmes ed personligt fremmøde.
I. Skriftlig afstemning skal foretages, når blot 2 af de
tilstedeværende medlemmer kræver dette.
J. De af den ordinære eller ekstraordinære generalforsamling
trufne beslutninger, samt beslutninger, der i henhold til nærværende vedtægter
måtte foretages af bestyrelsen, er gældende for medlemmerne, indtil de lovligt
måtte ændres i henhold til vedtægterne.
K. Et kortfattet referat af de mest væsentlige
generalforsamlingsbeslutninger udsendes så vidt det er muligt til medlemmerne,
evt. ved bekendtgørelse i medlemsbladet.
L. Den valgte dirigent må ikke være medlem af bestyrelsen.
M. Dirigenten er forhandlingsleder. Han træffer beslutning
vedrørende formen for behandlingen af de spørgsmål, der foreligger til diskussion
og afgørelse.
Er der bestemmelser i vedtægterne m.v., der kan fortolkes på
forskellig måde, træffer dirigenten afgørelsen, hvis ikke en tidligere fortolkning
er ført til protokols.
N. De på generalforsamlingen vedtagne beslutninger og
behandlede sager indføres i foreningens forhandlingsprotokol, der underskrives
af dirigenten og af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
§8 Ekstraordinær
generalforsamling
A. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når
bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/5 af foreningens
medlemmer stiller skriftlig krav herom til bestyrelsen med motiveret forslag
til dagsorden.
B. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 6
uger efter, at kravet herom er modtaget.
Indkaldelse skal ske med 3 ugers varsel.
§9 Kontingent
A. Medlemskontingentet, der opkræves af foreningens
kasserer, fastsættes for 1 år ad gangen på den årlige generalforsamling.
B. Kontingentet forfalder den 1. januar og skal betales
senest den31. januar.
C. Såfremt kontingentet ikke er betalt inden udgangen af
januar, slettes medlemmet.
D. For indmeldelse efter 1. juli betales ½ kontingent.
§10 Regnskab
A. Kassereren fører foreningens regnskab og er ansvarlig for
foreningens kasse.
Kassereren opretter
girokonto og bankkonti.
Foreningens midler, udover kontantbeholdning på kr. 1.000,-,
skal indsættes på bank/girokonto.
På foreningens konto kan kun hæves ved underskrift af
formand eller kasserer.
B. Regnskabsåret går fra 1/1-31/12.
C. Regnskabet skal lindeholde et driftsregnskab og en status
og underskrives af formand, kasserer og revisorer.
D. Regnskabet skal foreligge til revision senest 3 uger før
generalforsamlingen.
E. For at foreningens midler skal give så stort et
renteafkast som muligt, er bestyrelsen bemyndiget til at placere kapital, der
ikke anvendes i den daglige drift i højt forrentede stats- eller
kreditobligationer.
§11 Eksklusion
A. Såfremt et medlem gennem negativ og skadelig adfærd,
søger at skabe splid blandt foreningens medlemmer, samt handler i modstrid med
foreningens vedtægter eller gør sig skyldig i noget ærekrænkende i
straffelovens forstand, da kan bestyrelsens flertal suspendere et sådant
medlems rettigheder indtil førstkommende ordinære eller ekstraordinære generalforsamling,
hvor der da træffes en beslutning om eksklusion eller forkastelse af
bestyrelsens suspension.
Til ovennævnte generalforsamling indkaldes pågældende medlem
pr. anbefalet brev med mindst 3 ugers varsel.
B. Generalforsamlingens beslutning om en eksklusion kræver
at 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer for dette.
C. Et Ekskluderet medlem kan ikke på noget tidspunkt optages
som medlem uden at dette godkendes af en ordinær generalforsamling, hvor mindst
2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer for optagelsen, og da kun såfremt,
at et evt. tidligere økonomisk mellemværende er blevet bragt i orden.
§12 Opløsning
A. Foreningens opløsning kan kun vedtages på en særlig
generalforsamling, der indkaldes med mindst 3 ugers varsel og kun med dette
punkt på dagsordenen.
B. Vedtages opløsning, skal mindst 2/3 af foreningens
stemmeberettigede medlemmer være til stede og stemme for opløsning. Hvis dette
ikke sker, skal der indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor
2/3 af de fremmødte stemmeberettigede skal stemme for opløsning.
C. I tilfælde af opløsning vil foreningens formue og andre
aktiver, der måtte bero i foreningen tilgå Dansk Atletik Forbund eller en eller
flere foreninger tilknyttet Dansk Atletik Forbund.
D. På den generalforsamling hvor foreningens opløsning er
blevet endeligt vedtaget, er det denne generalforsamling, der træffer bestemmelse
om, til hvem foreningens formue eller andre aktiver skal overgå til, jfr. Paragraf
12 stk C.
§13 Vedtægters
ikrafttræden
A. Disse vedtægter erstatter alle hidtil gældende.
B. Vedtægterne er gældende straks efter deres vedtagelse.
Således vedtaget på den ordinære
generalforsamling den 4. april 2006
Hvidovre Marchforening